Job opening – Student Software Developer

Vil du være med til at videreudvikle infrastrukturen i en ung og ambitiøs virksomhed?

 

Vi ønsker at videreudvikle vores rapportering og datahåndtering i Lind Invest. Derfor søger vi en ambitiøs student Software Developer, der på sigt vil få ansvaret for datahåndteringen af vores rapportering.

Som Software Developer i Lind Invest får du en afgørende rolle i at optimere samt udvikle arbejdsgangene for vores Finance & Risk Team. Dit arbejde vil danne grundlag for mange afgørende direktionsbeslutninger i Lind Invest. Jobbet vil byde på varierede opgaver indenfor udvikling af forskellige systemer samt udbygning af virksomhedens database.

Du vil indgå i et lille udviklerteam i Finance & Risk teamet. Finance & Risk teamet består af Finance Manager samt tre studentermedhjælpere, hvoraf to læser økonomi og en læser datalogi. Gennemsnitsalderen i teamet er 25 år.

 

Dine primære ansvarsområder
  • Udvikle og vedligeholde systemer (primært i Java)
  • Udvikle software til at optimere samt automatisere arbejdsprocesser
  • Udbygge og opdatere database (Microsoft SQL)

 

Faglig profil
  • Du er datalogistuderende på 1. eller 2. år (bachelorstuderende)
  • Du har et højt fagligt niveau
  • Du har gerne erfaring med Java og SQL (vægtes højt)
  • Du har gerne erfaring eller kendskab til Design Patterns
  • Du har evt. relevant erhvervserfaring indenfor programmering

 

Du kan forvente
  • At vi ikke forventer, at du er ekspert fra dag et – du vil få god sparring fra det øvrige team i forbindelse med oplæring såvel som løbende opgaver
  • Rig mulighed for at præge arbejdsopgaver og eksperimentere med eventuelt nye frameworks og metoder
  • Stor fleksibilitet i forbindelse med eksamener og større opgaver
  • Et spændende studiejob, der vil udfordre dig fagligt og personligt
  • Et inspirerende og energisk miljø med ambitiøse kolleger og korte beslutningsveje
  • Kontor i hjertet af Aarhus med en af byens bedste udsigter
  • Ansvar for egne opgaver fra første dag

 

Og det praktiske…
  • Du kan starte ultimo juni (når eksamener er overstået)
  • Du kan give den gas med timer hen over sommeren, så du får en god forståelse for dine nye opgaver
  • Du kan i gennemsnit ligge 10-15 timer/ugentligt – der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra et par timer om ugen

 

 

____________________________________________________________

Hvem er Lind Invest?

Lind Invest er et uafhængigt single-family office med base i Aarhus C. Vi investerer i selskaber – børsnoterede som unoterede – og skaber værdi via et proaktivt ejerskab og med stort fokus på værdiskabelse og transparens.

Vi er et engageret og fagligt dygtigt team bestående af 19 medarbejdere med en gennemsnitsalder på 30 år.
Hos Lind Invest er det medarbejderne, der skaber værdien. Det er medarbejdernes motivation, performance og mulighed for selv at tage ansvar, der er med til at skabe de resultater, vi leverer i Lind Invest.